Lagrein Vin

Sortiment og prisliste

Her kan du læse om vores vine og se de gældende priser per flaske.

 

Du får 10% rabat ved køb af mindst 6 flasker (valgfri sammensætning). Hvis du ønsker det, giver vi gerne gode tips til sammensætning af en smagekasse baseret på præcis dine præferencer.

Ved køb af mindst 6 flasker, er der gratis levering Storkøbenhavn

 

Særlige aktuelle tilbud kan ses under “Nyheder”. 

Mousserende:

Sekt Villa Schmid 2017

Sekt Villa Schmid 2017

Tildelt 91 point på Houlbergs Vinblog, læs anmeldelsen her:

Haussekt Villa Schmid, Houlbergs Vinblog

Sekt Villa Schmid er en elegant mousserende vin. Vinen er relativt ny i vingårdens sortimentet. Den er fremstillet i 15 årgange, og man er på vingården meget stolte af udviklingen og resultatet. 

Druerne er 90% Chardonnay og 10% Pinot Noir. 

Vinen er fremstillet på traditionel vis. Vinen gæres først som en normal hvidvin, hvorefter 2. gæringen foregår på flaske. Den modner nu mindst 3 år på den fine gær. Herefter degorgeres den færdige mousserende vin. 

 

I duften er der ananas, æble og andre frugtagtig aromaer. Smagen er cremet, rund og mild og med mange fine bobler.

Sekten er ideel som Aperitif og bør serveres ved ca. 8 grader.  

Pris: 190 kr

Hvidvine:

Weissburgunder Satto

Weissburgunder Satto 2021 og 2022

Weissburgunder kaldes internationalt også for Pinot Blanc og er den hvide mutation af Pinot Noir. På vingården foregår vinificeringen og gæringen af druerne ved en kontrolleret temperatur i ståltank. Derefter modnes vinen i 4 måneder på den fine gær. Resultatet er en klar lys gul vin med grønlige nuancer.

 

Weissburgunder Satto har en dejlig duft af fersken og lette blomster, og en afbalanceret frugtig smag.

Vinen er meget velegnet  til lette fiske-og vegetarretter.

Serveres ideelt ved ca. 10 grader

Pris: 140 kr

Chardonnay Vormas

Chardonnay Vormas 2021

Chardonnay-druen bliver i stigende omfang og med stor succes dyrket i Sydtyrol. Chardonnay Vormas er gæret og lagret på ståltank.

 

Vinen dufter let af æble. I munden har den masser af eksotiske frugter ledsaget af en frisk syre og en vedvarende eftersmag. 

Vinen er en god ledsager til for eksempel fiske- og skaldyrsretter. Vinen kan også nydes alene som Aperitif. 

Vinen serveres ideelt ved ca. 10 grader  

Pris: 125 kr

Chardonnay Villa Schmid

Chardonnay Villa Schmid 2020 og 2021

Den klassiske Chardonnay præsenteres her i en mere fyldig version. Druemosten er gæret på ståltanke, og herefter er 75% af vinen lagret på store træfade og 25% på små amerikanske egetræsfade (barriques)

 

I næsen har vinen en afbalanceret duft af pære og vanilje, mens den i munden byder på en stor frugtagtig smag efterfulgt af en lang finish.

Vinen er et godt match til for eksempel kraftige fiskeretter.

Serveres ideelt ved ca. 10 grader.

Pris: 145 kr

Büchsenöffner

Büchsenöffner 2022

Buchsenöffner er en cuvée bestående af 90% Muscat Blanc og 10% Pinot Grigio. Druerne høstes i september og er skånsomt presset  (hele klaser) og derefter macereret i 12 timer efterfulgt af temperaturstyret gæring i rustfri ståltank indtil starten af januar.

 

Vinen er frisk og let med en meget aromatisk duft af blomster, melon og abrikos. Smagen er mineralsk med en lang frugtig eftersmag.

Velegnet til for eksempel asiatisk mad. Fungerer også fint som aperitif og som “terrassevin” en lun sommerdag. 

Serveres ideelt ved 7-9 grader.

Pris: 110 kr

Pinot Grigio "Finell" 2021 og 2022

“Finell” er en smuk vin med en svagt rosa farve i glasset. Det er en vin fuld af karakter og elegance med en ung smag.

Druerne er presset blidt (hele klaser) og macereret i 8 timer med efterfølgende gæring på ståltank – heraf to dage på skallerne. Vinen lagrer på bundfaldet indtil marts. 20% af vinen er derefter lagret på små brugte fade (barriques) i fire måneder.

 

Duft af æbleblomster og fersken. Forfriskende smag med velafbalanceret syre og svag restsukker. Karakteristisk mineralsk smag med en fyldig og lang eftersmag. 
Denne vin er fremragende til det asiatiske køkken, antipasti, lette pastaretter og enkle fiskeretter.

Serveres ideelt ved 8-10 grader.

Pris: 170 kr

schlossgarten_2_3

Sauvignon Blanc "Schlossgarten" 2022

Schlossgarten er en hvidvin bestående af 100% Sauvignon Blanc.

Druerne er høstet manuelt og skånsomt presset hvorefter mosten er klaret ved naturlig sedimentation. Langsom gæring ved kontrolleret temperatur i rustfri ståltanke efterfulgt af lagring på bærmen – delvist i rustfri ståltanke (80%) og delvist i store træfade (20%) i 5-6 måneder.

 

Farven er strågul med et hint af grønt. Duften kendetegnes ved modne frugtaromaer af abrikos, mandarin og passionsfrugt, med elementer af hyldeblomst, stikkelsbær og mynte. Frugtigheden fortsætter i ganen i kombination med en fin syre. God struktur og en mineralsk, men samtidig aromatisk finish. 

Anbefales som ledsager til aspargesretter, røgede fiskeretter og skaldyr. 

Serveres ideelt ved 8-10 grader.

Pris: 170 kr

Chardonnay Riserva "CH20"

CH20 er en meget elegant og fyldig Chardonnay.

Druerne er presset blidt og macereret i 12 timer med efterfølgende temperaturstyret gæring i ståltank. 30% af druerne er afstilket og gæret på skallerne i 3 uger i store åbne træfade. Lagret på bundfaldet indtil begyndelsen af maj og dernæst på store fade i 8 måneder.

 

Kompleks aromatisk duft med behagelige bløde trænoter med et elegant nøddeagtigt præg og hint af moden banan. Elegant og fyldig smag med en mineralsk friskhed med en cremet fornemmelse. En ung vin med et stort lagringspotentiale.

Denne vin er går rigtig godt til lyst kød og fjerkræ. Også ideel til fiskeretter og skaldyr samt til pastaretter med trøffel og cremede oste.

Serveres ideelt ved 10-12 grader.

Pris: 275 kr

Rødvine:

Lagrein Andrä

Lagrein Andrä 2020 - midlertidigt udsolgt

Lagrein Andrä er gæret og lagret på ståltank. Vinens duft er præget af både frugt og blomster, man kan særligt fornemme duften af kirsebær og også finde noter af kakao og læder. Vinen er frisk og med et lavt indhold af garvesyre. Server den ikke for varmt, så den bevarer den friske og frugtagtige stil.

 

Vinen er meget velegnet til lette tapasretter, ost og charcuteri, men kan også fint drikkes uden ledsagelse af mad.

Serveres ideelt ved 16-18 grader.

Pris: 125 kr

Lagrein Villa Schmid

Lagrein Villa Schmid 2019, 2020 og 2021

Lagrein Villa Schmid er fremstillet af håndplukkede druer. Druemosten er gæret på ståltank og efterfølgende er 75% af vinen lagret på store træfade og 25% af vinen på små amerikanske egetræsfade (barriques), hvilket gør vinen fyldig og karakterfuld.

 

I duften kan man finde noter af blandt andet violer, kanel og vanilje. Smagen er både fyldig og frugtig og domineret af mørke bær – blåbær og kirsebær. Man kan også fornemme fadlagringen i smagen og et moderat niveau af garvesyre. 

Vinen serveres ideelt ved ca. 18 grader. 

Pris: 150 kr

Lagrein Gries Riserva Anton

Lagrein Gries Riserva Anton 2020

Lagrein Gries Riserva Anton er nu kommet i årgang 2020,

Mosten fra de håndplukkede druer er gæret på ståltanke og derefter lagret på store træfade. Lagrein Riserva modnes herudover på små amerikanske egetræsfade (barriques) i yderligere 11 måneder.

 

Duften er frugtig og meget kompleks og med krydrede noter af chokolade og læder. I munden er vinen meget fyldig, og smagen har mange lag og stor struktur. Vinen er meget velegnet til kraftige retter og rødt kød. 

Vinen serveres ideelt ved 20 grader og har godt af at blive iltet inden servering. 

Priser: 240 kr (0,75 liter), 420 kr (magnum 1,5 liter)

Blauburgunder Villa Schmid

Blauburgunder Villa Schmid 2020 og 2022

Blauburgunder er også kendt som Pinot Noir eller Pinot Nero på italiensk.

Efter en nænsom plukning af druerne gæres druemosten på ståltank. Herefter lagres 75% af vinen på store egetræsfade og 25% af vinen på små fade (barriques) 

 

Vinen er kraftig, men samtidig også meget elegant. Vinen har en flot rubinrød farve. I duften er der masser af aromaer af kirsebær, røde bær og krydderier – disse afspejles også i smagen.

Serveres ideelt ved ca. 18 grader.

Pris: 175 kr

Lagrein Scharfegg

Lagrein "Sharfegg" 2020, 2021 og 2022

Lagrein “Sharfegg” er gæret på ståltank i 10-12 dage. Herefter lagret på franske bariques (20% nye) i ca. 6 måneder.

 

Farven er granatrød med violette nuancer. Duften har nuancer af mørke bær og violer samt en fin buquet af lædernoter. Smagen er blød, frugtig og let garvet med en mild aroma med et hint af peber.

Særdeles velegnet til rødt kød, vildt og modne oste.

Serveres ideelt ved 14-16 grader. 

Pris: 175 kr

PN19_2_DW

Pinot Noir Riserva "PN19" og "PN20"

PN19 er tildelt 95 point af Doctor Wine i “The Essential Guide to Italian Wine 2023”.

Tildelt 93 point på Houlbergs Vinblog, læs anmeldelsen her:

PN19, Houlbergs Vinblog

Efter høst macereres druerne i fem dage ved lav temperatur. Herefter naturlig igangsætning af gæringen i åbne kar. Malolaktisk gæring og klaring af vinen foregår i ståltank. Herefter lagrer vinen i 14 måneder på store egetræsfade (500 liter, 30% nye).

 

Vinen har en flot rubinrød farve med granatrøde reflektioner. Duften er fin, krydret og frugtagtig med noter af vilde bær. Smagen er elegant og delikat med balanceret sødme og syre og et mineralsk udtryk. Lang eftersmag.

Serveres ideelt ved 12-14 grader.

Pris: 235 kr

Merlot Riserva "MR20"

Druerne er macereret i 12 timer efterfulgt af 20 dages gæring med skallerne i ståltank. Efter naturlig malolaktisk gæring er vinen lagret på franske Barriques i 12 måneder.

 

Duften har nuancer af mørke bær kombineret med delikate krydrede aromaer og behagelig vanille. Smag med noter af tobak og læder og et mildt hint af kaffe. Elegant frisk og blød smag med lang eftersmag.

Vinen er rigtig god til rødt kød, råvildt og modne oste. 

Serveres ved 14-16 grader. 

Pris: 275 kr.