Lagrein Vin

Om Lagrein Vin

Bag Lagrein Vin står Jakob & Dorrit Bjerg Larsen, der begge har en stor passion for italiensk kultur, mad og ikke mindst vin. Jakob er desuden uddannet sommelier fra Vinakademiet.

Lagrein Vin har base i Virum nord for København, hvor vi tilbyder unikke vinoplevelser fra det nordøstlige Italien nærmere bestemt Alto Adige/Sydtyrol. Her skabes der store vine ud af lokale druesorter dyrket i sol og varme. Den særlige natur for foden af Alperne giver vine med friskhed, elegance og kompleksitet. Vi importerer fra små vingårde, som lægger vægt på kvalitet og mestrer balancen i at holde traditionerne i hævd og samtidig udvikle nye metoder og ideer.

Vi hedder Lagrein Vin, da vi ønsker at sætte fokus på den fantastiske, men også lidt oversete Lagrein-drue, som har sin oprindelse i Bolzano, hovedbyen i Alto Adige. Det er den primære lokale rødvinsdrue i området – det er den, der dyrkes på de bedste marker, og den der skaber de største rødvine. 

 

I vores sortiment kan man også finde rødvine lavet på Pinot Noir og Merlot

Derudover er producenterne i området kendt for at lave hvidvine og orangevine af meget høj kvalitet baseret på mange forskellige druesorter herunder Chardonnay, Muscat, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Souvignier Gris og Gevürztraminer, som også kan findes i vores sortiment. 

 

Lagrein Vin er formentlig blandt de vinimportører i Danmark, som har det bredeste udvalg af vine fra Alto Adige regionen og det største udvalg af vine på Lagrein-druen. 

Alto Adige landkort

Vinene på Lagrein-druen er kendetegnet ved en mørk farve, stor aromarigdom og smag med noter af mørke bær, lakrids og lidt mørk chokolade.

Samtidig byder vinene på en friskhed og en moderat tanninstruktur, der gør vinene let drikkelige. 

 

De bedste vine er ofte lagret i små egetræsfade (barriques), der tilføjer yderligere kompleksitet og kraft, men også blødhed på grund af tanninernes afrunding.

De fadlagrede vine kan udvikle sig i op til 10 år.

druer1

Vinene i vores sortiment er hentet hjem fra to små vingårde i Alto Adige.

Den ene er vingården Schmid Oberrautner, som ligger i Bolzano. Vingården er en af de ældste i området, den blev grundlagt i 1363 og har således en historie på mere end 600 år.

I dag er det Florian Schmid – den 21. generation i familien – der sammen med hustruen, Judith står for vinmarkerne og vinproduktionen. Fra vingårdens 5 hektar vinmarker (samt opkøbte druer) fremstilles der ca. 60.000 flasker vin om året.

Som noget nyt er Schmid Oberrautner i 2023 begyndt at producere vine baseret på resistente druesorter (PIWI), der muliggør, at druerne kan dyrkes uden pesticidbehandling.

Vores anden leverandør er Pitzner Winery and Suites, som ligger lige uden for Bolzano og drives af de unge brødre Markus og Thomas Puff. De overtog gården og begyndte at producere vin i 2014.

De producerer op til 45.000 flasker vin om året af druer fra deres 6 hektar vinmarker med gamle vinstokke.  Brødreme kombinerer traditionel og moderne vinproduktion og står ikke tilbage for at afprøve nye teknikker og ideer.