Lagrein Vin

Hvidvine

Her kan du læse om vores hvidvine og se de gældende priser per flaske.

 

Vi kører med mængderabat, så du får 10% rabat ved køb af 3 til 5 flasker og 15% rabat ved køb af mindst 6 flasker (du kan vælge og sammensætte vine fra hele sortimentet). 

Hvis du ønsker det, giver vi gerne gode tips til sammensætning af en smagekasse baseret på præcis dine præferencer.

Ved køb af mindst 6 flasker, er der desuden gratis levering i Storkøbenhavn

 

I vores kælder i Virum har du mulighed for at smage de fleste af vores vine før du køber

Weissburgunder Satto 2021 og 2022

Weissburgunder kaldes internationalt også for Pinot Blanc og er den hvide mutation af Pinot Noir. På vingården foregår vinificeringen og gæringen af druerne ved en kontrolleret temperatur i ståltank. Derefter modnes vinen i 4 måneder på den fine gær. Resultatet er en klar lys gul vin med grønlige nuancer.

 

Weissburgunder Satto har en dejlig duft af fersken og lette blomster, og en afbalanceret frugtig smag.

Vinen er meget velegnet  til lette fiske-og vegetarretter.

Serveres ideelt ved ca. 10 grader

Pris: 150 kr

Chardonnay Vormas 2021

Chardonnay-druen bliver i stigende omfang og med stor succes dyrket i Sydtyrol. Chardonnay Vormas er gæret og lagret på ståltank.

 

Vinen dufter let af æble. I munden har den masser af eksotiske frugter ledsaget af en frisk syre og en vedvarende eftersmag. 

Vinen er en god ledsager til for eksempel fiske- og skaldyrsretter. Vinen kan også nydes alene som Aperitif. 

Vinen serveres ideelt ved ca. 10 grader  

Pris: 130 kr

Chardonnay Villa Schmid 2020 og 2021

Den klassiske Chardonnay præsenteres her i en mere fyldig version. Druemosten er gæret på ståltanke, og herefter er 75% af vinen lagret på store træfade og 25% på små amerikanske egetræsfade (barriques)

 

I næsen har vinen en afbalanceret duft af pære og vanilje, mens den i munden byder på en stor frugtagtig smag efterfulgt af en lang finish.

Vinen er et godt match til for eksempel kraftige fiskeretter.

Serveres ideelt ved ca. 10 grader.

Pris: 155 kr

Souvignier Gris Villa Schmid 2023

Dette er en hvidvin baseret på 100% Souvignier Gris, som er druekrydsning (PIWI), der er særligt resistent overfor svampeangreb. Druerne kan derfor dyrkes naturligt uden pesticidbehandling. 

Vinen macereres med skindet en dag, hvorefter mosten gæres på ståltanke som en klassisk hvidvin. Modningen foregår delvist på ståltank – 30% af vinen lagres på brugte barriques.


Vinen er en god ledsager til stærke og aromatiske retter. 

Serveres ideelt ved ca. 10 grader.

Pris: 215 kr

Büchsenöffner 2022

Buchsenöffner er en cuvée bestående af 90% Muscat Blanc og 10% Pinot Grigio. Druerne høstes i september og er skånsomt presset  (hele klaser) og derefter macereret i 12 timer efterfulgt af temperaturstyret gæring i rustfri ståltank indtil starten af januar.

 

Vinen er frisk og let med en meget aromatisk duft af blomster, melon og abrikos. Smagen er mineralsk med en lang frugtig eftersmag.

Velegnet til for eksempel asiatisk mad. Fungerer også fint som aperitif og som “terrassevin” en lun sommerdag. 

Serveres ideelt ved 7-9 grader.

Pris: 120 kr

Pinot Grigio "Finell" 2021 og 2022

“Finell” er en smuk vin med en svagt rosa farve i glasset. Det er en vin fuld af karakter og elegance med en ung smag.

Druerne er presset blidt (hele klaser) og macereret i 8 timer med efterfølgende gæring på ståltank – heraf to dage på skallerne. Vinen lagrer på bundfaldet indtil marts. 20% af vinen er derefter lagret på små brugte fade (barriques) i fire måneder.

 

Duft af æbleblomster og fersken. Forfriskende smag med velafbalanceret syre og svag restsukker. Karakteristisk mineralsk smag med en fyldig og lang eftersmag. 
Denne vin er fremragende til det asiatiske køkken, antipasti, lette pastaretter og enkle fiskeretter.

Serveres ideelt ved 8-10 grader.

Pris: 180 kr

Sauvignon Blanc "Schlossgarten" 2023

Schlossgarten er en hvidvin bestående af 100% Sauvignon Blanc.

Druerne er høstet manuelt og skånsomt presset hvorefter mosten er klaret ved naturlig sedimentation. Langsom gæring ved kontrolleret temperatur i rustfri ståltanke efterfulgt af lagring på bærmen – delvist i rustfri ståltanke (80%) og delvist i store træfade (20%) i 5-6 måneder.

 

Farven er strågul med et hint af grønt. Duften kendetegnes ved modne frugtaromaer af abrikos, mandarin og passionsfrugt, med elementer af hyldeblomst, stikkelsbær og mynte. Frugtigheden fortsætter i ganen i kombination med en fin syre. God struktur og en mineralsk, men samtidig aromatisk finish. 

Anbefales som ledsager til aspargesretter, røgede fiskeretter og skaldyr. 

Serveres ideelt ved 8-10 grader.

Pris: 190 kr

Chardonnay Riserva "CH20" og "CH22"

CH20 er en meget elegant og fyldig Chardonnay.

Druerne er presset blidt og macereret i 12 timer med efterfølgende temperaturstyret gæring i ståltank. 30% af druerne er afstilket og gæret på skallerne i 3 uger i store åbne træfade. Lagret på bundfaldet indtil begyndelsen af maj og dernæst på store fade i 8 måneder.

 

Kompleks aromatisk duft med behagelige bløde trænoter med et elegant nøddeagtigt præg og hint af moden banan. Elegant og fyldig smag med en mineralsk friskhed med en cremet fornemmelse. En ung vin med et stort lagringspotentiale.

Denne vin er går rigtig godt til lyst kød og fjerkræ. Også ideel til fiskeretter og skaldyr samt til pastaretter med trøffel og cremede oste.

Serveres ideelt ved 10-12 grader.

Pris: 280 kr